Om LindHauritz
Uvildighed Nærværende Strategisk Skræddersyet
Pia Hauritz
Min rådgivning er 100% uvildig og formålet er en skræddersyet løsning over for vores kunder, så de opnår tryghed, og får den økonomiske ramme der passer til dem og deres behov.
Jeg er handlingsorienteret og tøver ikke med at gå de ekstra skridt, det ofte kræver, for at opnå den helt rigtige løsning til mine kunder. Når jeg gennemgår mine kunders økonomi, vender jeg hver en sten og sikrer derved at vi får helheden med, så alle facetter af kundens liv spiller sammen.
Min professionelle karriere udspringer og har været koncentreret i bankens grå korridorer, hvor jeg iført den blå-danske habit har rådgivet formuende kunder om alt fra selskabsstrukturer til ejendomsfinansiering, overdragelse af formue til børn og hvordan man opnår den ønskede pensionstilværelse. Det har givet mig en stor faglig viden indenfor økonomisk rådgivning. Men min tid i bankens univers gjorde mig samtidig klar over, at mange formuende kunder er bedre tjent med uvildig rådgivning.
Min kuffert er fyldt op med et mål om at hjælpe dig, og kun dig. Mine personlige værdier sikrer at vi lægger fundamentet for den helt rigtige løsning og gode dialog samt mine professionelle kompetencer giver dig de bedste forudsætninger for at nå i mål med dine drømme.
Jon Lind
Mit mål er at give dig en tryg investeringsrejse, hvor vi i samarbejde udvælger de investeringer, der passer bedst til dig og som giver dig det højeste risikojusterede afkast.
Jeg har flere års erfaring fra Codan Forsikrings investeringsteam, hvor jeg sammen med 2 kolleger havde 35 mia. kr. under forvaltning. Derudover har jeg været underviser og censor for trainees og bankrådgivere på Investering. Det betyder, at du kan forvente at alle værktøjerne i værktøjskassen bliver bragt i spil.
For mig starter en vellykket investeringsstrategi, ved at jeg tager udgangspunkt i mine kunders finansielle mål, og tilpasser investeringsporteføljen herefter. Mit mål er at sikre, at risiko står mål med afkastet, at relevante omkostninger bliver inddraget samtidig med at jeg tager udgangspunkt i mine kunders behov og tidshorisont.
Uanset om det er overskuddet i din virksomhed, din pensionsopsparing eller din private opsparing du ønsker hjælp til at investere, er jeg her for at levere skræddersyede løsninger, der passer til dig. Min erfarne tilgang og fokus på mine kunders behov sikrer, at vi sammen kan skabe en solid investeringsstrategi og nå dine ønskede finansielle mål. Al min rådgivning er altid 100% uvildig, så du aldrig er i tvivl om, hvis interesser der bliver varetaget.