Nyhedsbrev udsendt 31. juli 2026

Hvilke investeringer passer bedst sammen?

En læser af vores nyhedsbrev skrev forleden og spurgte, hvilke investeringstyper vi mener er mest interessante at kombinere, hvis målet er at opnå det højest mulige risikojusterede afkast.

Mit svar vil jeg gerne dele med jer.

Hvad betyder risikojusteret afkast?

Inden vi ser på de forskellige investeringstyper, er det værd at få på plads, hvad et risikojusteret afkast egentlig er.

Et risikojusteret afkast viser, hvor meget afkast du får i forhold til den risiko, du har påtaget dig.

Der findes flere måder at måle det på, men lad os gøre det simpelt. Nedenstående eksempel viser to strategier med hver deres afkast, risiko og risikojusteret afkast ratio.

Det risikojusterede afkast beregnes ved at dividere afkastet med risikoen. Risiko måles her som standardafvigelse (link: hvad er standardafvigelse).

Selvom strategi A giver det højeste afkast, giver strategi B mere afkast pr. enhed risiko du påtager dig. Derfor har strategi B det højeste risikojusterede afkast.

Skal du så altid vælge strategi B?

Nej.

Vi har forskellige præferencer for risiko. Hvis du kan acceptere større udsving for at opnå et højere forventet afkast, kan strategi A sagtens være det rigtige valg.

Det interessante er derfor ikke at finde den portefølje med det højeste risikojusterede afkast alene. Målet er at finde den portefølje, der giver det højest mulige afkast ved netop den risiko, du ønsker at påtage dig.

Hvilke investeringer finder vi interessante?

Vi finder det særligt interessant at kombinere flere investeringstyper, som reagerer forskelligt på økonomiske begivenheder og som bevæger sig uafhængigt af hinanden.

Eksempelvis:

• • Aktier
  • Obligationer
  • Råvarer
  • Guld
  • Trendstrategier
  • Genforsikring

Hver investering har sit eget forhold mellem afkast og risiko.

Data dækker perioden februar 2002 til december 2025. Afkast er målt som årlig geometriske afkast, og risiko er målt som årlig standardafvigelse. Aktier repræsenteres ved MSCI ACWI (USD), obligationer ved FTSE World Government Bond Index (USD), råvarer ved Bloomberg Commodity Index, guld ved Gold Spot Price (USD), trend ved BTOP50 og genforsikring ved Swiss Re Cat Bond TR.

Det afgørende er dog ikke, hvilken investering der har den højeste ratio isoleret set. Det afgørende er, hvordan investeringerne fungerer sammen.

Hvad er korrelation?

Korrelation mellem to investeringer viser, hvor tæt to investeringers værdiudvikling følger hinanden.

En korrelation på 1 betyder, at de bevæger sig ens.

En korrelation på -1 betyder, at de bevæger sig modsat hinanden.

En korrelation omkring 0 betyder, at der ikke er nogen sammenhæng.

Når man sammensætter en portefølje, vil man derfor ofte kombinere investeringer med en lav eller negativ korrelation. Det gør det muligt at reducere den samlede risiko uden nødvendigvis at reducere det forventede afkast.

Nedenstående graf viser den indbyrdes korrelation mellem de omtalte investeringer.

Data dækker perioden februar 2002 til december 2025. Aktier repræsenteres ved MSCI ACWI (USD), obligationer ved FTSE World Government Bond Index (USD), råvarer ved Bloomberg Commodity Index, guld ved Gold Spot Price (USD), trend ved BTOP50 og genforsikring ved Swiss Re Cat Bond TR.

Det er netop derfor, at f.eks. obligationer, råvare, guld, trendstrategier eller genforsikring kan være interessante supplementer til aktier.

Et konkret eksempel

Tag aktier og obligationer.

I den analyserede periode gav aktier et årligt afkast på 8,90 % med en risiko på 15,36 %, mens obligationer gav 3,14 % med en risiko på 7,02 %.

Hvis de to investeringer kombineres ligeligt, har porteføljen leveret:

• • Afkast: 6,30%

  • Risiko: 9,19%

  • Risikojusteret afkast: 0,69

Hver investering havde alene et risikojusteret afkast på henholdsvis 0,58 og 0,45, men kombinationen forbedrer forholdet til 0,69.

Det skyldes, at aktier og obligationer i perioden kun havde en korrelation på 0,24. De bevægede sig altså ikke ens, og det reducerede porteføljens samlede risiko.

Afslutning

Det er efter vores opfattelse, at mange investorer overser en vigtig pointe.

De fokuserer på at finde den investering med det højeste forventede afkast, men den største gevinst ligger ofte i at kombinere flere investeringer, som ikke bevæger sig ens.

Hvis jeg skulle gribe opgaven an, ville jeg gøre følgende:

1. Fastlæg den risiko, du ønsker at påtage dig.
2. Find investeringer med lav eller negativ indbyrdes korrelation.
3. Sammensæt porteføljen, så du opnår det højest mulige risikojusterede afkast ved netop den risiko du ønsker.

Det er efter vores erfaring en langt mere robust tilgang end at lede efter den investering, der alene ser mest attraktiv ud.

Ps: Husk at leve livet, penge er ikke alt.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrev udsendt 24. juli 2026

Har obligationer stadig en plads i din portefølje?

Mange investorer køber obligationer, fordi de forventer, at de stiger, når aktier falder.

Tanken er enkel. Aktier repræsenterer virksomhedernes fremtidige indtjening og påvirkes derfor positivt af økonomisk vækst og negativt af recessioner. Når væksten skuffer, falder aktier. Samtidig forventer man, at centralbanken sænker renterne for at støtte økonomien. Lavere renter er positivt for obligationer, som derfor typisk stiger i værdi, når aktier falder.

Det er rigtigt, men andre økonomiske faktorer, såsom inflation har også stor betydning for, om aktier og obligationer stiger eller falder i værdi.

I store dele af de seneste 25 år, er obligationer steget, når aktier er faldet. Men ser vi længere tilbage i historien, er billedet ikke helt så enkelt.

Jeg faldt over en interessant analyse fra Schroders som viser den historiske sammenhæng mellem aktier og obligationer helt tilbage til 1931.

Det interessante er, at sammenhængen mellem aktier og obligationer svinger fra periode til periode.

Figuren nedenfor viser den 60-måneders rullende korrelation (link: hvad er korrelation?) mellem aktier og obligationer siden 1931.

Grafen viser den 60-måneders rullende korrelation mellem aktier og lange amerikanske statsobligationer. I de grønne perioder var korrelationen overvejende positiv. Det betyder, at aktier og obligationer ofte bevægede sig i samme retning. I de røde perioder var korrelationen overvejende negativ, og obligationer fungerede derfor bedre som modvægt til aktier.

Det er tydeligt, at der var lange perioder, hvor aktier og obligationer fulgte hinanden og vice versa.

Hvorfor ændrer korrelationen sig?

Det afhænger i høj grad af, hvad der driver økonomien. Når inflationen er lav og væksten dominerer, har obligationer ofte været en god modvægt til aktier. Når inflationen er høj og er den dominerende faktor, kan både aktier og obligationer komme under pres samtidig.

Min pointe er ikke, at obligationer har mistet deres værdi i en portefølje. Pointen er, at sammenhængen mellem aktier og obligationer ikke er konstant. Aktier og obligationers udsving afhænger af det økonomiske miljø, og historien viser, at de mønstre, vi har vænnet os til de seneste årtier, ikke nødvendigvis gælder for altid.

Måske skal vi inddrage flere ikke korrelerede investeringer i porteføljen, så vi ikke kun er afhængige af aktier og obligationers kursudsving?

Mange går i gang med at investere uden en egentlig plan. Ofte er det fordi de har hørt om en investering gennem medier, venner, familie eller lignende og synes det lyder interessant. Det er en helt naturlig måde at blive introduceret til investering på, men det kan også skabe udfordringer, især hvis der investeres en større del af formuen.

Uden en plan risikerer man, at investeringerne bliver sammensat tilfældigt. Det betyder, at porteføljen ikke nødvendigvis passer til ens situation, tidshorisont eller risikovillighed. Resultatet kan være, at man enten tager mere risiko end man egentlig ønsker, eller mindre risiko end nødvendigt for at nå sine mål.

Ps: Husk at leve livet, penge er ikke alt.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrev udsendt 10. juli 2026

Kan man investere kortsigtet på baggrund af økonomisk data?

Det spørgsmål har vi undersøgt ved at analysere 25 års historisk data. Formålet er at undersøge, om der er en sammenhæng mellem økonomiske miljøer og afkast på forskellige aktivklasser.

Vi ser nærmere på, om perioder med vækst eller recession samt inflation eller disinflation har haft betydning for udviklingen i aktier, obligationer og råvarer.

Data

Vækst og recession er opgjort ud fra den årlige udvikling i det reale bruttonationalprodukt pr. indbygger.

Inflation og disinflation er opgjort som ændringen i den årlige inflation målt i procent-point.

Et år klassificeres som et vækstår, når det reale BNP pr. indbygger er steget i forhold til året før. Falder BNP pr. indbygger, klassificeres året som recession.

Tilsvarende klassificeres et år som et inflationsår, når inflationen er højere end året før. Er inflationen faldet i forhold til året før, klassificeres året som et disinflationsår.

Analysen bygger udelukkende på amerikanske data og dækker perioden 2000 til 2025.

Økonomiske miljøer

I den nedenstående figur er hvert år placeret i et koordinatsystem ud fra udviklingen i vækst/recession og inflation/disinflation.

Jo længere mod højre et år ligger, desto større var stigningen i inflationen sammenlignet med året før. Jo længere mod venstre, desto større var faldet i inflationen.

På samme måde viser den lodrette akse udviklingen i økonomisk vækst. Jo højere et år ligger, desto stærkere var væksten sammenlignet med året før. Jo lavere året ligger, desto kraftigere var tilbagegangen i økonomien.

Interessante år

De største økonomiske udsving ses særligt i 2009, 2020, 2021, 2022 og 2023.

I 2009 oplevede USA en kraftig recession kombineret med disinflation som følge af finanskrisen.

I 2020 medførte covid-19 en markant økonomisk tilbagegang. Inflationen ændrede sig relativt lidt, men økonomien gik fra vækst til recession.

I 2021 vendte udviklingen. Genåbningen af samfundet førte til kraftig vækst samtidig med en markant stigning i inflationen.

I 2022 fortsatte inflationen med at stige, mens væksten aftog.

I 2023 faldt inflationen igen, mens væksten forblev relativt robust.

Hvordan klarede investeringerne sig?

Vi undersøger tre aktivklasser, som de fleste investorer har adgang til:

• • Aktier: S&P500 Index
  • Obligationer: Bloomberg US Aggregate Bond Index
  • Råvarer: Bloomberg Commodity Index

Inden vi ser på resultaterne, er det interessant at overveje, hvilke af de tre aktivklasser man intuitivt ville forvente klarede sig bedst i forskellige økonomiske miljøer:

• • Vækst: Aktier
  • Recession: Obligationer
  • Inflation: Råvarer
  • Disinflation: Obligationer

Nedenfor sammenlignes det økonomiske miljø med den faktiske udvikling.

Hvad viser tallene?

Overordnet viser analysen, at økonomisk vækst eller recession ikke er en særlig god indikator for, hvordan aktiemarkedet udvikler sig i det enkelte kalenderår.

Ud fra de fem udvalgte år passer forventningen til aktiernes udvikling kun i to tilfælde.

For obligationer er billedet anderledes. Her stemmer udviklingen i alle fem tilfælde overens med ændringerne i inflationen. Når inflationen stiger, falder obligationskurserne, og når inflationen falder, udvikler obligationerne sig positivt.

Råvarer rammer fire ud af fem gange. Den eneste undtagelse er 2009, hvor råvarer steg på trods af disinflation.

Det tyder på, at inflation og disinflation er en væsentligt bedre indikator for udviklingen i obligationer og i nogen grad råvarer end vækst og recession er for aktier.

Hvorfor klarede aktier sig godt under recession?

2009 er et godt eksempel.

På papiret var den kraftige recession ikke et attraktivt miljø for aktier. Alligevel steg S&P 500 med over 26 procent.

Ser man nærmere på udviklingen gennem året, faldt aktiemarkedet frem til marts 2009, hvorefter en kraftig optur begyndte.

Udvider man perioden til også at omfatte 2008, bliver forklaringen tydeligere. Aktiemarkedet havde allerede indregnet de økonomiske problemer i løbet af 2008 og nåede bunden i marts 2009. Da de økonomiske nøgletal viste den dybeste recession, var aktiemarkedet allerede begyndt at se fremad.

Det samme mønster så vi under covid-19 i 2020.

Den amerikanske økonomi gik i recession som følge af omfattende nedlukninger, men aktiemarkedet steg kraftigt efter marts. Store finanspolitiske hjælpepakker og massive pengepolitiske lempelser skabte forventninger om højere fremtidig indtjening, længe før de økonomiske nøgletal viste en forbedring.

Leading og lagging indikatorer

Analysen peger på, at de økonomiske nøgletal ikke påvirker alle aktivklasser på samme måde.

Vækst og recession er typisk en lagging indikator. De beskriver, hvordan økonomien har udviklet sig, men kommer ofte først, efter at aktiemarkedet allerede har reageret.

Aktiemarkedet fungerer derimod ofte som en leading indikator, fordi investorer handler på forventninger til fremtiden og ikke på den aktuelle økonomiske situation.

For obligationer er sammenhængen anderledes.

Inflation og forventer til inflation påvirker renterne, og renterne er den vigtigste drivkraft bag obligationskurser. Derfor ses en langt tættere sammenhæng mellem inflation og obligationsafkast.

Råvarer er samtidig en del af inflationsmålingen og kan derfor bevæge sig i takt med inflationen. Sammenhængen er dog ikke perfekt, da inflationsmålinger består af mange andre komponenter end råvarer.

Konklusion

Analysen viser, at økonomisk data ikke uden videre kan bruges til at forudsige eller forklare, om eller hvorfor aktiemarkedet vil stige eller falde.

Aktier reagerer ofte på forventninger til fremtiden, længe før udviklingen kan aflæses i BNP eller andre økonomiske nøgletal.

For obligationer er billedet mere entydigt. Her er udviklingen i inflationen tæt knyttet til renteudviklingen og dermed obligationskurserne.

Råvarer har også en tydelig sammenhæng med inflation, men relationen er ikke lige så stærk som for obligationer.

Konklusionen er derfor, at inflation og inflationsforventninger giver mere information om den forventede udvikling i obligationer og råvarer, mens vækst og recession kun i begrænset omfang kan bruges til at vurdere aktiemarkedets udvikling.

Ps. Husk at leve livet, penge er ikke alt.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrev udsendt 3. juli 2026

Hvad er de største fejl investorer laver, når de investerer?

For et par uger siden skrev jeg ud til jer om en af de klassiske fejl vi ser blandt investorer, nemlig at man sælger sine vindere og beholder sine tabere.

Efterfølgende har jeg fået flere gode spørgsmål om andre typiske fejl. Derfor handler dette nyhedsbrev om en anden fejl, vi ofte møder i praksis. Manglende plan og manglende struktur.

Manglende plan

Mange går i gang med at investere uden en egentlig plan. Ofte er det fordi de har hørt om en investering gennem medier, venner, familie eller lignende og synes det lyder interessant. Det er en helt naturlig måde at blive introduceret til investering på, men det kan også skabe udfordringer, især hvis der investeres en større del af formuen.

Uden en plan risikerer man, at investeringerne bliver sammensat tilfældigt. Det betyder, at porteføljen ikke nødvendigvis passer til ens situation, tidshorisont eller risikovillighed. Resultatet kan være, at man enten tager mere risiko end man egentlig ønsker, eller mindre risiko end nødvendigt for at nå sine mål.

Manglende struktur

Når der ikke er en klar plan, følger der ofte heller ikke en tydelig struktur for, hvordan porteføljen skal håndteres i praksis.

Det kan for eksempel være uklart, hvornår og hvordan man rebalancerer sine investeringer, eller hvilke kriterier der skal være opfyldt for at købe eller sælge. Uden denne struktur bliver porteføljen let styret af ad hoc beslutninger.

Det kan føre til, at sammensætningen gradvist bevæger sig væk fra det oprindelige udgangspunkt. Over tid kan det betyde en anden risikoprofil end den man reelt ønsker, og i nogle tilfælde en mindre effektiv portefølje som resulterer lavere afkast og/eller højere risiko.

Hørt om en god investering

De fleste har prøvet at investere på baggrund af et godt tip fra en ven, kollega eller et familiemedlem. Det har jeg også selv gjort, da jeg begyndte at investere.

Problemet er, at sådanne anbefalinger sjældent bygger på en egentlig analyse eller en forståelse af ens egen situation. Ofte har vedkommende, som giver dig anbefalingen, selv hørt noget i medierne, et rygte fra en ven eller det kan også være fordi personen selv ejer investeringen.

Når man investerer på den måde, kan det skabe megen tvivl, da man ikke har en klar begrundelse for hvorfor man ejer lige netop det værdipapir. Det gør det også vanskeligere at vurdere hvor lang tid man skal blive i investeringen, og hvornår man eventuelt skal ud.

Uden plan og struktur bliver man samtidig mere modtagelig for nye råd og historier fra sine omgivelser. Det kan skabe unødigt mentalt pres, især når markederne falder, fordi beslutningerne ikke er forankret i en klar strategi. Samtidig kan det føre til en portefølje, hvor risikoen ikke matcher ens egentlige behov.

Diversificering

Et kendt princip inden for investering er at spredning kan reducere risiko uden nødvendigvis at reducere det forventede afkast.

Det betyder, at en portefølje bestående af investeringer som ikke bevæger sig ens, kan give et højere risikojusteret afkast og en mere stabil udvikling over tid.

Diversificering er derfor en central del af en velovervejet investeringsstrategi. Når diversificering er en del af din plan, undgår du at investere lignende investeringer, der bevæger sig på samme måde, i sin investeringsportefølje.

Uden en bevidst tilgang til diversificering ser vi ofte, at porteføljer bliver mere ensidige end tiltænkt.

Afslutning

Mange af de fejl der er beskrevet her, hænger tæt sammen. En manglende plan fører ofte til manglende struktur, som igen gør det sværere at holde fast i en sammenhængende investeringsstrategi.

En mere bevidst tilgang til planlægning, struktur og diversificering kan derfor være med til at skabe en mere stabil investeringsproces over tid.

Ps: Husk at leve livet, penge er ikke alt.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrev udsendt 26. juni 2026

Manipulerer SpaceX markedet eller udnytter de blot reglerne?

Jeg udtaler mig sjældent om enkeltaktier, for ikke at sige aldrig, men i dag gør jeg en undtagelse. Jeg vil ikke fokusere på, om aktien er værd at købe eller sælge. I stedet vil jeg se på, hvordan man med snilde og tekniske greb kan bruge strukturelle markedsfænomener som passiv investering til at understøtte og styrke prisen på en aktie.

SpaceX går på børsen

Virksomheden SpaceX er ikke som mange tror udelukkende raketopsendelser, men består primært af tre forretningsområder: SpaceX (raketopsendelser), Starlink (internetforbindelser) og AI (sprogmodeller samt supportfunktioner til SpaceX).

Det største forretningsområde er Starlink, som leverer internet via satellitter til brugere på jorden. Særligt i områder med dårlig internetinfrastruktur er Starlink eftertragtet, da brugerne kan få adgang til internettet via satellitkommunikation.

SpaceX- og AI-forretningsområderne er omtrent lige store målt på omsætning og forventes samtidig at være de områder, hvor virksomheden vil opleve den største vækst.

Nok om virksomheden. Nu retter vi fokus mod det, som er særligt interessant, hvordan SpaceX gik på børsen og hvorfor.

SpaceX blev børsnoteret den 12. juni 2026 til en værdiansættelse på cirka 1,75 billioner amerikanske dollars. Værdiansættelsen er baseret på aktiekursen ganget med det samlede antal aktier. SpaceX gik på børsen til en kurs på 135 amerikanske dollars pr. aktie. Ganges dette med det samlede antal aktier på cirka 13,2 milliarder, lander virksomhedens værdi på omkring 1,75 billioner amerikanske dollars.

Det interessante er, at man ikke behøver at sætte alle sine aktier til salg på børsen. Derfor kan et relativt lille antal handlede aktier være med til at fastsætte hele virksomhedens værdiansættelse.

I SpaceX’ tilfælde blev kun omkring 4 % af aktierne gjort tilgængelige på børsen, svarende til værdier for cirka 75 milliarder dollars. Det betyder, at den samlede værdiansættelse er baseret på en meget lille andel af virksomhedens aktier. Derfor kan man naturligt stille spørgsmålet, om SpaceX reelt er 1,75 billioner amerikanske dollars værd, hvis en køber skulle overtage hele virksomheden.

Nasdaq ændrer reglerne

Et aktieindeks er en samling af aktier, som opfylder et bestemt sæt kriterier for at kunne indgå i indekset. SpaceX ønsker at blive en del af Nasdaq 100, som blandt andet indeholder store teknologivirksomheder som Nvidia, Apple, Microsoft og Amazon.

Tidligere skulle en virksomhed vente 90 dage efter børsnoteringen, før den kunne optages på Nasdaq 100 indekset. Samtidig skulle mindst 10 % af virksomhedens aktier være frit omsættelige på børsen.

I marts 2026 kontaktede SpaceX Nasdaq med ønsket om at få ændret reglerne, så aktien hurtigere og lettere kunne blive en del af Nasdaq 100. Hvis reglerne ikke blev ændret, ville SpaceX vælge ikke at blive noteret på Nasdaq.

Nasdaq accepterede kravene. Reglerne blev ændret, så ventetiden blev reduceret fra 90 dage til 15 dage, og samtidig blev kravet til den frie aktieandel sænket, så SpaceX kunne optages med kun 4 % af aktierne til salg på børsen.

Når en virksomhed går på børsen, er der ofte stor opmærksomhed og begejstring omkring aktien. Over tid aftager denne interesse typisk, og flere investorer begynder at overveje at sælge deres aktier i virksomheden. Derfor kan det være vigtigt for en virksomhed at blive optaget i et indeks, mens interessen stadig er høj.

Hvorfor vil SpaceX gerne være en del af Nasdaq 100?

En væsentlig årsag er, at mange passive indeksfonde investerer automatisk i de selskaber, der indgår i Nasdaq 100.

I december 2025 var der over 600 milliarder dollars investeret i sådanne passive indeksfonde. Når SpaceX bliver en del af indekset, vil disse fonde automatisk købe aktien. Det kan være med til at understøtte efterspørgslen og dermed aktiekursen.

Foruden de passive indeksfonde fungerer en plads i Nasdaq 100 også som et kvalitetsstempel for visse investorer. Det kan igen øge interessen for aktien.

Afslutning

Det er min vurdering, at SpaceX bevidst udnytter fænomenet passiv investering til egen fordel ved at:

• • sikre en høj værdiansættelse gennem et begrænset udbud af aktier
  • få ændret Nasdaqs regler, så virksomheden hurtigere og lettere kan blive optaget i Nasdaq 100

Begge tiltag understøtter virksomhedens værdiansættelse, som efter traditionelle nøgletal fremstår meget høj.

Hvis vi skal spekulere lidt over, hvorfor SpaceX ønsker en høj værdiansættelse og samtidig kun sælger en mindre del af virksomheden, kan der være flere forklaringer.

• • For det første ønsker virksomheden naturligvis at rejse så mange penge som muligt, samtidig med at den afgiver så lille en ejerandel som muligt.
  • For det andet gør den høje værdiansættelse det lettere at kvalificere sig til Nasdaq 100.
  • For det tredje er SpaceX fortsat en udviklingsvirksomhed, som bruger enorme summer på teknologiudvikling. Den begrænsede andel af aktier på børsen giver mulighed for senere at rejse yderligere kapital ved at sælge flere aktier, uden at de nuværende kontrollerende ejere nødvendigvis mister kontrollen over virksomheden.

Om SpaceX’ manøvre er acceptabel, om reglerne bør strammes, eller om aktien er værd at købe, vil jeg lade være op til dig at vurdere.

Forhåbentlig har du fået et indblik i, hvordan et begrænset udbud af aktier strategisk kan bruges til at understøtte en virksomheds værdiansættelse og skabe øget opmærksomhed omkring deres aktie.

Ps. Husk at leve livet, penge er ikke alt.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrev udsendt 19. juni 2026

Hvad er de største fejl investorer laver, når de investerer?

Hvis jeg skulle pege på én ting, som investorer typisk gør forkert, når de investerer, er det, at de lader sig styre af følelser frem for rationelle beslutninger.

En af de mest almindelige fejl er, at investorer sælger vindere og beholder tabere. Det vil jeg gerne uddybe nedenfor, da det forhåbentlig kan sætte fokus på problemstillingen og hjælpe investorer med at undgå netop denne fælde.

Sælger vindere og beholder tabere

Vi ser ofte, at investorer sælger deres afkastgivende investeringer hurtigere end deres tabsgivende investeringer. Det kan desværre presse det samlede afkast og gøre porteføljen mere sårbar og medføre perioder med svage resultater.

At investorer sælger vindere og beholder tabere er et velkendt fænomen inden for behavioral finance. Adfærden kan ofte forklares af en række psykologiske mekanismer, som påvirker vores evne til at træffe rationelle investeringsbeslutninger. Nedenfor ser vi nærmere på nogle af de vigtigste årsager.

Købspris

Investorer fokuserer ofte for meget på den pris, de oprindeligt betalte for en investering, frem for at vurdere, om de fortsat ønsker at eje investeringen i dag. Det afgørende spørgsmål er, om man forventer, at investeringen vil skabe værdi fremadrettet.

Du har sikkert selv hørt eller sagt noget i retning af:

“Den investering, jeg købte, er faldet i værdi. Jeg vil gerne sælge den, men jeg venter til kursen kommer tilbage til det niveau, jeg købte til.”

Nogle gange går det godt, og investeringen stiger tilbage til købsprisen. Men hvor lang tid tager det, og hvor meget kan investeringen nå at falde i mellemtiden?

Når man beholder en investering alene med det formål at prisen skal stige tilbage til sin købspris, risikerer man at lade porteføljen underpræsterer. Samtidig øges risikoen for større tab på enkelte investeringer.

Hvis du ikke længere ønsker en investering i din portefølje, kan det derfor være hensigtsmæssigt at træffe beslutningen uafhængigt af den pris, du oprindeligt betalte.

Gemmer hovedet i busken

Når vi som investorer ser vores investeringer taber værdi, oplever de fleste af os en ubehagelig følelse. Det gør, at mange af os følger vores investeringer mindre tæt, når de udvikler sig negativt, end når de udvikler sig positivt.

Vi kan derfor have en tendens til at ignorere problemerne i stedet for at forholde os aktivt til dem. Resultatet er, at tabsgivende investeringer får lov til at udvikle sig uden, at vi tager stilling til, om vi fortsat ønsker at eje dem

Risikoaversion

Mange mennesker er risikoaverse. Det betyder, at vi ofte foretrækker sikkerhed og forudsigelighed frem for usikre gevinster. En risikoavers person vælger ofte en mindre, sikker gevinst frem for at løbe risikoen ved et udfald, hvor gevinsten kan være større, men hvor der også er mulighed for at tabe.

Et klassisk eksempel er følgende valg:

• • Få 900 kroner udbetalt med det samme.
  • Slå plat eller krone om 2.000 kroner.

En risikoavers person vil ofte vælge de 900 kroner. Set ud fra et forventet afkast er det andet valg dog mere attraktivt, da den forventede værdi er 1.000 kroner mod 900 kroner.

Denne tendens kan hæmme os som investorer, fordi vi ikke vurderer forholdet mellem risiko og forventet afkast rationelt.

En risikoneutral person har bedre forudsætninger for at træffe den rationelle beslutning, fordi vedkommende ikke tillægger den sikre gevinst en ekstra værdi alene på grund af sikkerheden.

Der findes også risikosøgende personer, som er villige til at påtage sig mere risiko, end de bliver kompenseret for. Det er heller ikke ønskværdigt. Som investorer bør vi bestræbe os på at påtage os den risiko, vi ønsker, og som vi forventer at blive kompenseret for.

Afslutning

Vores råd er at forsøge at forholde sig så risikoneutralt som muligt til investeringsbeslutninger.

Lav en fast rutine for, hvornår du gennemgår dine investeringer, og hold fast i denne rutine, uanset om markederne udvikler sig positivt eller negativt. Giv alle investeringer samme opmærksomhed.

Forsøg at glemme din købspris og fokuser i stedet på, om du ønsker at eje investeringen i dag. En nyttig øvelse kan være at forestille sig, at porteføljen er tom. Hvilke investeringer ville du vælge at købe, hvis du skulle sammensætte porteføljen fra bunden?

Hvis nogle af de investeringer, du ejer i dag, ikke ville blive valgt under disse forudsætninger, kan det være relevant at overveje, om porteføljen bør justeres.

Og husk også at leve livet undervejs – penge er ikke alt.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrev udsendt 13. juni 2026

Sådan gør du din økonomi bedre

Case

I lørdags var jeg til bryllup, hvor en af gæsterne spurgte mig:

Hvad er det bedste, jeg kan gøre for min økonomi?

Det er et spørgsmål, der ikke har ét universelt svar. De bedste økonomiske beslutninger afhænger af den enkelte situation. Men samtalen fik mig til at tænke over, hvilke økonomiske beslutninger der faktisk har størst betydning, hvilke områder der fortjener mest opmærksomhed, og hvor vi ser personer bruge energi på tiltag, som de ikke får nok ud af.

Svar

De tre beslutninger, som nok har størst betydning for dit økonomiske situation er:

• • Valg af partner
  • Valg af profession eller karriere
  • Valg af sted at bo

De fleste træffer heldigvis ikke disse valg ud fra økonomiske hensyn alene, men ud fra vigtigere personlige betragtninger. Men økonomisk set er det svært at overvurdere deres betydning.

Når vi ser bort fra de store livsvalg, er der især tre områder, der har stor betydning for økonomien. De tre områder, som efter min erfaring giver dig det bedst mulige økonomiske fundament for at øge din formue er:

• • Overblik
  • Risikoprofil
  • Omkostninger

Overblik

Overblik er fundamentet for alle gode økonomiske beslutninger.

Du bør kende dine indtægter, udgifter, opsparing, pensioner, investeringer og eventuelle lån. Det behøver ikke være avanceret. Et regneark eller et stykke papir er ofte nok.

Når du har overblikket, bliver det lettere at se:

• • Hvor pengene kommer fra
  • Hvor pengene forsvinder hen
  • Hvordan din formue er sammensat
  • Hvor der er mulighed for forbedringer

For mange er det først, når de får det samlede billede, at de opdager muligheder for at optimere deres økonomi, skatteforhold eller opsparing.

Risikoprofil

Når du har dit overblik, er næste skridt at vurdere, om din formue er placeret på en måde, der passer til dig.

Mange fokuserer kun på risikoen i deres værdipapirdepot, men det giver ofte et for snævert billede. Din samlede risiko vurderes hensigtsmæssigt på tværs af hele din formue, herunder:

• • Investeringer
  • Pensioner
  • Bolig
  • Virksomhed

Du kan stille dig selv nedenstående spørgsmål:

Passer den risiko, du faktisk har, med den risiko, du ønsker at have?

Hvis risikoen er for lav, risikerer du at gå glip af afkast. Hvis den er for høj, risikerer du unødige bekymringer og dårlige beslutninger, når markederne falder.

Det handler ikke om at tage mest mulig risiko. Det handler om at finde det niveau, der passer til dine mål og din nattesøvn.

Omkostninger

Når overblikket er på plads, og risikoprofilen passer til dine ønsker, er det naturligt at se på omkostningerne.

Mange betaler løbende for:

• • Lån
  • Forsikringer
  • Pensioner
  • Investeringsløsninger
  • Betalingsløsninger

Hver enkelt omkostning kan virke lille, men over tid kan forskellen være betydelig. Omkostninger er særligt interessante, fordi en besparelse ofte går direkte til at øge din egen formue.

Derfor giver det mening med jævne mellemrum at undersøge, om du får den værdi, du betaler for.

Hvor bruger folk ofte energi uden den store effekt?

Der er særligt to områder, hvor vi ofte ser mennesker bruge meget tid uden nødvendigvis at forbedre deres økonomi væsentligt.

At skifte bank

Der kan være gode grunde til at skifte bank. Måske ønsker du en anden rådgiver, bedre service eller adgang til produkter, din nuværende bank ikke tilbyder.

Men hvis formålet alene er at spare lidt på bidragssatser eller gebyrer, ser vi sjældent, at gevinsten står mål med den tid og administration, et bankskifte kræver. Det skyldes, at bankernes gebyrer i høj grad ligger i det samme prisniveau.

At forsøge at slå aktiemarkedet

Hvis du ønsker at forbedre din økonomi, vil jeg starte med stille tre spørgsmål til mig selv:

1. 1. Har jeg et reelt overblik over min økonomi?
   2. Matcher min faktiske risiko den risiko, jeg ønsker?
   3. Betaler jeg rimelige omkostninger for de finansielle løsninger, jeg bruger?

Svarene på de tre spørgsmål vil ofte have langt større betydning end de fleste af de økonomiske beslutninger, vi bruger tid på i hverdagen.

Og husk også at leve livet undervejs – penge er ikke alt.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrev udsendt 5. juni 2026

Han havde en plan, men fulgte den ikke.

Ville du have gjort det samme?

En historie fra virkeligheden

I foråret 2024 havde en bekendt i flere år nydt Novo Nordisks fantastiske børsrejse fra lilleput aktie til national vækstmotor og folkeeje.

Han havde en stor del af sin private formue investeret i skattefrie Novo Nordisk aktier og havde derfor oplevet en markant stigning af hans formue. Han var dog begyndt, at blive usikker på, om de høje aktiestigninger kunne fortsætte.

På det her tidspunkt kostede en Novo Nordisk aktie omkring 850 kroner.

På den anden side ønskede han ikke at sælge og risikere at gå glip af yderligere kursstigninger, som han havde oplevet flere gange tidligere.

Han besluttede derfor at lægge en strategi.

Hvis Novo Nordisk aktien faldt mere end 15 % fra sin hidtidige top, ville han sælge hele sin beholdning. Hans tanke var, at et fald på 15 % kunne være et tegn på, at kursen ville falde yderligere.

Tiden gik, og sommeren nærmede sig.

Novo Nordisk aktiekurs fortsatte med at stige og nåede i juni 2024 kurs 1.028.

Han var naturligvis glad for, at han ikke havde solgt tidligere. Hver aktie var nu blevet mere end 150 kroner mere værd. Samtidig betød hans strategi, at den nye salgskurs nu lå på 873,80 kroner – svarende til 15 % under toppen.

I den følgende måned, juli 2024, oplever Novo Nordisk kraftige kursfald og Novo Nordisk lukkede under kurs 873,8 fredag d. 26 juli 2024 i kurs 873,7 – altså marginalt under hans forudsatte salgspris.

Men han solgte ikke.

Han valgte i stedet at beholde alle sine aktier, fordi han forventede, at kursen snart ville stige igen.

Desværre sker der dog det stik modsatte.

I de efterfølgende 2 års tid fortsatte Novo Nordisk aktien med at falde og nåede sin hidtidige bund fredag d. 27 marts 2026 i kurs 228,5. – et fald på ca. 78% fra toppen.

I dag, mens jeg skriver dette nyhedsbrev, handles Novo Nordisk til kurs 275,50 – et fald på ca. 73% fra toppen.

Hvad tager min bekendte sig med videre fra hans erfaringer med Novo Nordisk aktiens vilde kurs-rutschebane?

Det er vigtigt at have en strategi for, hvornår man ønsker at købe en investering.

Men det er mindst lige så vigtigt at have en strategi for, hvornår man ønsker at sælge.

Derfor er det en god ide at lægge en strategi og holde sig til den.

Min bekendte havde faktisk gjort noget af det sværeste. Han havde tænkt sin situation igennem og defineret en klar plan for, hvornår det gav mening for ham at sælge sine aktier.

Problemet opstod, da planen skulle føres ud i livet og følelser tog over.

Når vi investerer, er det sjældent mangel på viden, der koster os penge.

Det er ofte mangel på disciplin.

Pointen med historien

Pointen med historien er ikke, om kurs 873,8 var et godt tidspunkt at sælge sine Novo Nordisk aktier på. Men at man skal lade sig guide af sin risikovillighed (ikke grådighed) og man skal følge sin strategi (ikke tilfældigheder).

Husk

Ingen ved med sikkerhed, hvordan en kurs på et værdipapir vil udvikle sig.

Alle investeringer bygger på forventninger til fremtiden, og fremtiden er usikker.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev.