Undervisning gør os til bedre rådgivere

Vi bliver ofte spurgt, hvorfor vi bruger tid på at undervise og være censorer for formuerådgivere og bankansatte i fag som pension, arv og investering. Den simple grund er, at vi kan lide det. Samtidigt holder det os skarpe og bidrager til, at branchen fortsat udvikler sig og bliver endnu mere professionel og relevant for kunderne.

 

Pia Hauritz

Pia er meget engageret i at undervise formuerådgivere. Hun er glad for at formidle sin viden, opleve rådgivere bruge den i deres daglige arbejde og dermed styrke fagligheden inden for formuerådgivning.

Rollen som underviser og censor holder Pia opdateret på ny lovgivning inden for det finansielle område, og samtidigt er det en god øvelse at formidle komplekse emner til andre rådgivere. Det kommer hendes egne kunder til gavn, når hun skal forklare finansielle regler og muligheder.

 

 

Jon Lind

Da Jon studerede på CBS, fængede især eksterne underviseres forelæsninger, fordi de formåede at bygge bro mellem teori og praksis. Den erfaring har inspireret Jon til selv at undervise og styrke kvaliteten af undervisningen i investering for bankansatte.

Som underviser og censor trækker han direkte på sin daglige erfaring som investeringsrådgiver, hvor han kan give konkrete eksempler på virkelighedens udfordringer.

 

Faglig nysgerrighed

At undervise holder os fagligt skarpe og nysgerrige. Vi bliver udfordret, inspireret og tvunget til at anskue finansielle problemstillinger fra alle vinkler. Det betyder, at vi styrker vores egen rådgivning og er på forkant med udviklingen på det finansielle område. Derfor bidrager undervisningen til, at vores kunder præsenteres for de bedste og mest opdaterede finansielle løsninger.