VELGØRENHED FOR BØRN OG UNGE I HOLBÆK

Vi var med, da JCI Holbæk i oktober holdt Auktion og fest – i den gode sags tjeneste. Et festligt velgørenhedsarrangement med auktion over et væld af donationer fra lokale virksomheder. Aftenen indbragte over en halv million kroner, som bl.a. vil gå til at støtte Familienetværket, Get2Sport og Cirkus Kæphøj. De er alle organisationer, der hjælper børn, unge og familier i udsatte positioner i Holbæk med trygge fritidsaktiviteter og fællesskab i svære livssituationer.

For at støtte op om lokalmiljøet i Holbæk havde vi givet en donation på et års ubegrænset investeringsrådgivning med TrygtAfkast til en værdi af 50.000 kr. Højestbydende får udarbejdet en personlig investeringsprofil og -portefølje, som implementeres og overvåges løbende.

Samtidigt vandt vi auktionen på et gavekort til Gislinge Bageren, som vi vil donere til en lokal velgørende organisation i Holbæk. Det vender vi tilbage til i et kommende nyhedsbrev.

 

Om JCI

JCI er en international organisation med lokale afdelinger i hele Danmark. JCI er et netværk for ambitiøse unge mellem 18-40 år, der har lyst til at arbejde med ledelse, personlige og faglige udvikling i fællesskab med andre. Afdelingerne skaber ud over deres øvrige aktiviteter også events som denne auktion til fordel for lokalmiljøet.

Læs om JCI Holbæk.